| Kirkjubrekka 6 | | FO-700 Klaksvík | | Man-Søn: | 10.00 - 16.00
Efter aftale | Christianskirken er den første store kirke i Skandinavien, som er bygget i gammel nordisk stil. Tagkonstruktionen er den samme som i vikingehallerne, og således som den blev opretholdt i de færøske røgstuer (køkkener) og bygdekirker. Denne tagkonstruktion viser sig at være særlig velegnet til kirkebygninger, idet der er bedre akustik i denne kirke end i nogen anden af tilsvarende størrelse. I vestgavlen er en rosetterude af glasmosaik, som forestiller Kristus som verdens bærende kraft. Rosetten er lavet af den danske kunstner Ulrikke Marseen, og skænket af Statens Kunstfond; ruden kan kun ses udefra. Kirken kostede ca. 2 millioner kroner at bygge. Godt halvdelen af dette beløb er givet af fonden til Fædrelandets Vel. Kong Christian den X var protektor for nævnte fond, og derfor fik kirken navnet Christianskirken. Den anden halvdel af beløb har menigheden fremskaffet. Kirken er viet mindet om de færøske sømænd, som mistede livet under Den anden Verdenskrig. Kirken har omkring 1.000 siddepladser, men ved indvielsen, den 7. juli 1963, som overværedes af Hans Majestæt kong Fredrik den IX og hans tre prinsesser, var der langt flere til stede, måske 1.400 mennesker. Orglet kom i 1974 og er tegnet af Peter Koch og bygget af Jensen & Thomsen, Hillerød. Det har 29 stemmer. | 
 | (+298) 45 57 70 |  | (+298) 45 75 81 |  | (+298) 75 75 63 |  | | |